Hindbærsnitter
På Fars dag 2020 viste jeg ved en live-bagning, hvordan de rigtige Fars dags-hindbærsnitter skal laves.
Og opskriften er her.
Videoen er en ældre video hvor jeg viser hindbærsnitter
Live video fra facebook tryk HER
Mere info: Tryk på vare med FED skrift i opskriften.
Hindbærsnitter
12 stk.
Tid i alt: 3/4 timer
Arbejdstid: 35 minutter
Holdbarhed: 2 dage
Kan fryses: Nej
Ingredienser
Fremgangsmåde
Linsedej:
400 g hvedemel fra fryseren
300 g smør fra køleskabet
175 g flormelis
3 g vaniljesukker
1 æg
Hindbærmarmelade:
200 g hindbær
100 g sukker eller 65 g Perfekt Fit
5 g Rød Melatin
Glasur:
300 g flormelis
35-40 g vand
Hindbærmarmelade:
Kog hindbær, tilsæt sukker og Melatin og kog op i 1 minut. Hældes over i et koldt ildfast fad og sættes på køl.
Linsedej:
Smør bankes blødt med kagerullen og brækkes i mindre stykker, som blandes med flormelis og mel.
Rør i køkkenmaskine med kagespartel til smørrets klumper er små, tilsæt æg og sæt hastigheden op, til dejen er samlet til en klump, pas på den ikke rører for længe.
Rulles ud på 4 mm brug evt. Metalstænger og Rullepind. Læg på en plade med bagepapir. Dejen deles i 4 på langs.
Bages i ca. 10 minutter ved 230℃
Skil stykkerne fra hinanden.
Rør glasuren sammen:
Kom hindbærmarmelade på to af rækkerne og glasur på de andre to. Skær den med glasur ud i 6 stk. og læg dem op på den med hindbærmarmelade og skær over igen. På den måde flyder hindbærmarmeladen ikke ud. Pynt med chokolade og rød glasur.