Trustpilot

Fermenterde klidstykker

Fermenterde klidstykker

 

I fermenteringsserien kommer her en opskrift på dejlige stykker, som kan bruges på morgenbordet, til frokost eller....

Når vi fermenterer klid, ændres smagen fra det lidt hø-agtige til noget mere fyldigt og lidt nøddeagtigt.
Der dannes mælkesyrebakterier som giver en dejlig syrlig smag. Kliddet mættet med væske, og det giver saftighed til krummen og holdbarhed til brødet. Win-win, hvis vi ønsker lidt mere fiber i vores brød.

Det er dog en omstændig proces at fermentere i 3 dage, så hvis det ikke kan nås kan man sætte klid i blød i vand i 2 timer og så evt tilsætte 50 g Hvedesur til opskriften.

Når du har fermenteret klid i de 3 dage, som kræves, kan det opbevares på køl i op til 7 dage og bruges direkte fra køleskabet. Det gør det lidt nemmere med planlægningen.

Hvis man er fan af det fermenterede klid vil det være oplagt at lave eksempelvis 6 x portion og så pakkes det i poser efter de 3 dage fryses det i portioner, så tager man bare en pose op dagen før der skal bages.

Mere info: Tryk på vare med FED skrift i opskriften.

 

Fermenterde klidstykker
16-18 stk.

 

Tid i alt: 1,75 timer
(+ 3 dages fermentering)

Arbejdstid: 40 minutter

Holdbarhed: 2 dage

Kan fryses: Ja

Ingredienser

Fremgangsmåde

100 g Hvedeklid eller Speltklid
400 g vand
8 g salt
Saltet i vandet og klid oveni.
Drys 2 g fint salt på overfladen.
Det står i mørkt 3-4 dage ved 18-20 grader Det skal dufte sødt, være lysere og vandet skal smage syrligt.

Opskrift
900 g hvedemel 12% proteinindhold
30 g Gluten
25 g Frost
16 g salt
450 g vand (+100 g til sidst)
20 g gær

Ælt først langsomt, og gradvis hurtigere ca 15 minutter. 
Tilsæt de 100 g ekstra vand lidt efter lidt ved så høj hastighed som muligt, (uden at vand og dej flyver ud af skålen). Samlede æltetid 20 -22 minutter.
Hæver i en smurt Dejkasse med Plastik over til dobbelt størrelse. Ca 30 minutter.

Dejen foldes i kassen, helt over sig selv 4 gange.
Hæver igen i 20 minutter.

Vendes ud på mel og hakkes i 16-18 stykker med en Dejskraber.
Sættes på 2 stk bagepapir og hæver igen i ca 20 minutter.

Bages en plade ad gangen med lidt DAMP Bagestål ved 275 grader i 15 minutter ved over -og undervarme