Fastelavnstønder
En nyfortolkning af den klassiske bløddejsfastelavnsbolle. Denne udgave kan indeholde mere af det dejlige, snaskede fyld!
Mere info: Tryk på vare med FED skrift i opskriften.
Fastelavnstønder
15 stk.
Tid i alt: 2 timer
Arbejdstid: 60 minutter
Holdbarhed: 1 dag
Kan fryses: nej
Ingredienser
Fremgangsmåde
Dej:
150 g varmt vand 80-100 grader
150 g kold sødmælk
2 stk æg
50 g gær
50 g sukker
6 g salt
15 g Frost
500 g hvedemel 10%
150 g blødt smør
Fyld:
85-90 g Kagecreme (pulver)
300 g sødmælk
150 g blødt smør
150 g sukker
Eventuelt:
100 revet marcipan
50 g Chokoladedrops
Dejen:
Vand, mælk og æg røres sammen og gæren opløses heri.
De øvrige ingrediensen - undtagen smør - tilsættes.
Æltes i 4-5 minutter med kagespartel.
Tilsæt smørret.
Ælt til smørret er optaget i dejen + et minut ekstra.
Dejtemperatur 27-28 grader.
Dejen hviler på meldækket bord med Overdækningsplastik over i ca. 20 minutter. Imens forberedes fyldet.
Rulles ud på ca. 60 x 40 cm.
Deles i 5 x 3 stk ca. 11x15 cm.
Pensel lidt vand på alle kanter.
Fyld:
Kagecreme:
sødmælk og Kagecreme (pulver) piskes 1 minut.
Remonce:
Det bløde smør og sukkeret røres kun lige sammen.
Yderligere forslag til fyld:
Chokolade drops
Revet marcipan
Rulles sammen om fyldet og trykkes sammen i enderne med samlingen ned.
Fordeles på 2 plader med bagepapir.
Hæves i Bordstik med Bagetelt over i ca. 45 minutter.
Tænd ovnen mindst 20 minutter inden bagning
Tønderne bages i 12 minutter ved 220°C over- og undervarme.
Lav evt pynt ved at sprøjte katte eller kongekroner ud med Nontemp Choko på et stykke plast