Skolerugbrødsburger
Opskriften her er den samme som Skolestartrugbrød.
Det drejer sig om et saftigt kernerigt brød, som giver en god længevarende mæthed. -Lige hvad der er brug for i madpakken.
Mere info: Tryk på vare med FED skrift i opskriften.
Skolerugbrødsburger
24 stk.
Tid i alt: 3,5 timer
Arbejdstid: 30 minutter
Holdbarhed: 2 dage
Kan fryses: Ja
Ingredienser
Fremgangsmåde
Iblødsætning:
200 g Havreflager
200 g Blandede kerner
200 g Valsede rugflager
1200 g koldt vand
Sættes i blød i mindst 120 minutter
25 g salt
25 g gær
10 g Maltmel mørkt
40 g Rugsur
300 g hvedemel 12% proteinindhold
300 g rugmel
Ingredienserne til iblødsætningen blandes i en skål og står mindst 120 minutter.
Hæld det hele i en røremaskine. Brug evt. spartlen i stedet for dejkrogen.
Kør dejen sammen ved lav hastighed.
Skru op på høj hastighed.
Den samlede æltetid er 12-15 minutter. Dejens temperatur skal være 28° - 30 °C.
24 stk. Miniforme sprayes med sprayolie.
Rul en kugle på ca. 100 g af dejen pr. miniform med meget våde fingre. Drysses med Majsdrys eller Blå birkes. Formene fordeles på 2 plader.
Hæver i Bordstik med Bagetelt over og ½ L. kogende vand i bunden i ca. 45 minutter. Ovnen tændes med DAMP i bunden på 220℃ varmluft.
De to plader sættes ind, der smides 1 dl. vand i DAMP og ovnlågen lukkes hurtigt.
Bages i 22 minutter ved 210℃ varmluft
Bollerne tages ud af formene straks efter bagning og sættes på en rist.