Trustpilot

Italienske stykker af Nemdej

 

Nemdej er en produktionsmetode hvor man ikke ælter med en røremaskine, men bare rører det sammen med en ske og lader tiden ælte dejen. 

I Bagekursets bog nr 1. er der opskrifter på flere forskellige brød lavet af Nemdej.

Klik på teksten som er fremhævede og du kommer direkte ind på varen i webshoppen.

Italienske stykker af Nemdej
18 stk.

 

Tid i alt: 4 timer

Arbejdstid: 30 minutter

Holdbarhed: 3 dage

Kan fryses: Ja 

Ingredienser

Fremgangsmåde

700 g vand 25-30° C.
10 g gær
18 g salt                                                                                 
20 g Frost
40 g Gluten
50 g Hvedesur
750 g hvedemel 12% protein

 

Gær og salt røres ud i vandet med et piskeris
Alt tørstoffet samles og blandes med et piskeris, inden det kommes i vandblandingen. (Det gjorde jeg ikke på videoen, men det er bedre…)                 

Det hele røres sammen i et minut med en Slikpott eller grydeske.
Spray en Dejkasse med Oliespray og vend dejen i og læg et stykke Pizza- og hævepose over.

Lad dejen hæve op, ca 2 timer.

Fold dejen 4 gange, helt over hver gang fra alle 4 sider.

Hæver igen i 45 minutter i Dejkassen.

Drys Hård durum over dejen, drys alm hvedemel på bordet og vend dejen ud.

Dejen samles på midten og trykkes flad.

Hakkes ud med Stor plast skraber på ca 100 g til stykker eller 50-75 g til madbrød

Tænd ovnen på 260 grader varmluft med Bagestål i.

Hæver på bagepapir i 40 minutter i Bordstik med Bagetelt
uden damp

Bages en plade af gangen, uden damp ved 250 grader i 12 minutter med varmluft for stykkerne og 10 minutter for madbrødene.