Trustpilot

Kuvertbrød

ca 40 stk

 

Lav dejen i dag og bag om 2-4 dage.

Nemme kuvertbrød med masser af smag og god mæthedsfornemmelse.

Klik på teksten som er fremhævede og du kommer direkte ind på varen i webshoppen.

 

Kuvertbrød

 

Tid i alt: 2 Dage

Arbejdstid: 30 minutter

Holdbarhed: 4 dage

Kan fryses: Ja 

Ingredienser

Fremgangsmåde

650 g vand 20 ° C.  
75 g Speltklid eller hvedeklid

25 g Ristede Sesam
25 g Frost
50 G Hvedesur
30 g Gluten
850 g hvedemel 12% protein
6 g gær
25 g salt

Sæt klid i blød i vandet i mindst 30 minutter og sæt det  i køleskabet.

Det hele vejes af og samles i røreskålen.
Ælt ved laveste hastighed i 6 minutter.
Ælt nu ved middel hastighed i 14 minutter.
Dejen skal nu være skær og blank og slippe bunden af skålen.
Dejtemperatur 27-28 grader.

Sprayolie i en Dejkasse, dejen i og Pizza- og hævepose udenom kassen.
På køl ved 5°C.

Dagen efter foldes dejen indtil den er helt stram.
På køl igen.

På bagedagen: tænd ovnen på max temperatur med varmluft og vent 30 minutter.

Tag dejen ud af køleskabet.

Dejen vendes dejen ud på lidt mel, trykkes flad og hakkes ud med en Metalskraber i små stykker af ca 25-30 g pr/stk. på bageplade med bagepapir.

Når ovnen er varm bages de 6-8 minutter indtil de er gyldne.

Hvis man ikke bruger hele dejen, kan den foldes stram igen og gemmes på køl til i morgen eller overmorgen. Dejen mugner efter ca 6 dage og det viser sig ved små sorte prikker i dejen.