Knækbrød
Sunde små knækbrød med ´masser af smag.
Kan gemmes i en kagedåse i mindst 2 uger.
Knækbrød
Tid i alt: 2 timer
Arbejdstid: 30 minutter
Holdbarhed: 14 dage i kagedåse
Kan fryses: nej
Ingredienser
Fremgangsmåde
400 g vand
60 g Maskmel
100 g Blandede kerner
200 g hvedemel 10 % proteinindhold
200 g rugmel
15 g Rugsur
20 g gær
12 g salt
30 g rapsolie
Maskmel, blandede kerner og vand blandes sammen og står i 5 minutter.
Tilsæt resten undtagen olien.
Ælt med kagespartel indtil det er rørt sammen.
Tilsæt olien og ælt indtil det er rørt ud i dejen.
Dejen trykkes flad i en Dejkasse, sprayes med Oliespray, Overdækningsplastik over og sættes på køl i 30 minutter.
Rulles ud på ca 2 mm. så det passer med en Netplade.
Har du ikke en Netplade så brug en alm. plade med bagepapir.
Hæver i 50 minutter
Skæres ud i ønskede størrelse og form. Evt i firkanter på ca 4x4 cm.
Pensles med vand og drys med evt Sesam, Sort sesam, Majsdrys eller Blå birkes.
Sættes ind i 230 grader varm ovn med DAMP
Bages med damp ved 190 grader varmluft i 30 minutter. Luk dampen ud efter 3 minutter og igen 4-5 gange under bagningen.